4 grunde til, at dit kamera er bedre end din mobiltelefon

Det er efterhånden en helt almindelig påstand, at moderne mobiltelefoner næsten kan erstatte dit kamera. Det er i hvert tilfælde noget som fabrikanterne af mobiltelefoner gerne vil påstå. Men er det sandt? Kan du ligeså godt smide dit kamera ud og erstatte det med en mobiltelefon?

1. Lag

oern-01933Shutter lag kalder vi den korte tøven som går mellem, at du trykker på “tag billede”-knappen til du rent faktisk tager billedet. Det er noget som både kompaktkameraer og mobiltelefoner havde en farligt masse af i “gamle dage”, og som er blevet bedre. Men det er ikke blevet væk. Og det er irriterende – især hvis du fotograferer noget som er i bevægelse.

Der er nogen af de allerdyreste mobiltelefoner, som har NÆSTEN intet shutter lag. Men sammenlignet med et godt digitalt spejlreflekskamera eller systemkamera vinder kameraet uden problemer.

2. Evner i dårligt lys

Der er en sammenhæng mellem sensorens størrelse og kameraets evner til at tage billeder når lyset er dårligt. Sensoren i en iPhone 6+ er på 4,8*3,6mm, hvilket giver et samlet areal på 17,2 kvadratmillimeter. Til sammenligning har et spejlreflekskamera med APS-C sensor målene 23,5*15,6mm og et areal på 366,6 kvadratmillimeter. Går vi FullFrame er vi helt oppe på 36*24mm og et areal på 864 kvadratmillimeter.

Hvad betyder det? Det betyder noget som evnen til at indfange lys. Derfor er din mobiltelefon dårligere til at tage billeder om aftenen eller når der bare ikke er bragende sol. Det er noget som mange mobiltelefoner kompenserer for ved at lave en masse støjfjerning og andre tricks, og det gør også at billedet ser fint ud på telefonens skærm. Men hiver du det ind på computeren og ser det der så kan du se at der mangler detaljer.

3. Brændvidde

35mm_artikelJeg har 9 forskellige objektiver til mit spejlreflekskamera. Det at vælge det rigtige objektiv er en vigtig del af mine kreative valg. Det gør en forskel om jeg sætter en 85mm, en 35mm eller en 70-200mm zoom på. Det betyder noget for kompositionen af billederne, for den måde kameraet opfatter rummet og i det hele taget for udtrykket.

Selv på kompaktkameraer kan jeg vælge min brændvidde. Der vil oftest sidde en optisk zoom på dem, som giver mig muligheden for at variere brændvidder. For zoom er andet og mere end at gå tættere på. Det har betydning for den måde alting bliver gengivet, og valget af brændvidde er et kritisk æstetisk valg.

Det valg har jeg ikke på en mobiltelefon. Der sidder der et fast objektiv, oftest en kraftig vidvinkel, og den skal jeg leve med. Nogen vil have indbygget en “digital zoom”, men det er ikke en zoom. For du ændrer ikke brændvidde – du beskærer bare billedet, og det er noget helt andet. For mig at se er det den allerstørste ulempe ved mobiltelefonen som kamera.

4. Skabt til at fotografere

En mobiltelefon er et helt fantastisk stykke teknologi. Den moderne smartphone har ændret den måde vi bruger teknologi på, den måde vi kommunikerer på og i nogen grad den måde vi bruger fotografier. Den kan det hele. Den kan spille musik, modtage email, holde styr på hvor mange skridt du har gået, opdatere Facebook, modtage telefonopkald, spille computerspil og tage billeder. Det er helt vildt! Men det er også en af ulemperne, for man kan ikke mestre alting.

Et kamera er lavet til at tage billeder. Det er formgivet til netop den anvendelse og passer ind i en lang historie af fotografi. Det kan nemt sættes på stativ, fungerer sammen med eksternt tilbehør som flash og er skabt med det formål at fastholde den højest mulige billedkvalitet – mere eller mindre uden kompromisser. Et godt kamera giver dig nem adgang til manuel kontrol – så DU bestemmer over eksponeringen. Det kan godt være de samme muligheder ligger skjult i din mobiltelefon, men så er de netop skjult.

Der er intet galt med at fotografere med en mobiltelefon, og der er helt sikkert også mennesker der skaber smukke billeder på deres telefon. Men hvis man virkelig vil fotografere og arbejde seriøst med at skabe billeder er mobiltelefonen ikke det ideelle værktøj.

Jeg sælger i hvert tilfælde ikke mit kamera endnu …. gør du?

Kommentarer (Google+)

Powered by Google+ Comments