Anmeldelse: Fuji X100s – et kamera der næsten bliver væk

For noget tid siden lavede jeg en “first look” video om Fuji X100s (den ligger inde på vores Youtube-kanal – og du kan finde den her – der kan du også starte et abonnement på den). Men jeg er blevet opfordret til at følge op på den og fortælle lidt om mine tanker, nu hvor jeg har levet lidt med kameraet.

Det første vidnesbyrd er det vigtigste. Tidligere havde jeg altid mit spejlreflekskamera med mig når jeg gik ud, men nu er det meget ofte at jeg kun tager mit lille Fuji med. Naturligvis har det ikke samme spændvidde som mit kamera med udskiftelige objektiver – men på en eller anden måde er det bare lidt ligemeget. For det kan det jeg har brug for. Ikke mere. Ikke mindre.

Billedkvalitet

Aarhus Domkirke

Aarhus Domkirke

Først og fremmest bliver billeder taget med Fuji X100s skarpe. Kniv-fucking-ind-i-helvede-skarpe. Det er naturligvis afhængig af lyset, men prøv at se på billedet her til højre. Taget inde i Aarhus Domkirke. Håndhold. Kameraets eget sort/hvid program. Og skarpt.

Det er det som Fuji X100s kan. Tage virkelig gode billeder, hvis man kan leve med begrænsningerne. Det kan tage virkelig flotte sort/hvid-fotos lige ud af kameraet. Og de forskellige andre film-programmer der er indbygget er også gode. Velvia programmet laver faktisk flotte farvemættede fotografier – ligesom den gamle Velvia-film. Fuji tager sin gamle film-arv med ind i dette kamera, og de gør det på en god måde.

Der er mange der har skrevet om Fuji X100s evner ved høje ISO’er – og ja, det kan det. Jeg skyder uden nogen form for problemer ved 3200 ISO. Der kan mit Sony A77 slet ikke være med. Naturligvis er der støj, men ikke ret meget. Og billederne er fuldt ud brugbare. Så med en objektiv med mulighed for blænde f/2, en brændvidde på 35mm som gør det muligt at håndholde 1/30 sekund og ISO 3200 … så har du bare ikke brug for ret meget lys.

I brug

Aarhus Domkirke - Klik for stort billede

Aarhus Domkirke – Klik for stort billede

Fuji X100s er et idiosynkratisk lille kamera. På mange måder er det utrolig nemt at gå til … og så bare ikke. Man skal lære det at kende, og hver bruger jeg har mødt har sin egen måde at arbejde på. Personligt bruger jeg metoden hvor jeg indstiller den på manuel focus, bruger AE-knappen til at stille skarpt og så trykker på det lille toggle-hjul for at zoome ind og bruge focus peak. Lyder det lidt kompliceret. Hell yeah. Det er det, men når det ligger i fingerene er det ikke så svært. Men det er bare ikke den eneste måde at gøre det på.

Andre bruger AF-S indstillingen og udnytter muligheden for at skifte focus-punkter med scroll-hjulet. Det er ikke noget som bliver naturligt for mig, men det ser ud til at virke. Og jeg har brugt ret AF-S når jeg var f.eks. var til en konference, hvor jeg skulle skyde løs og ikke kunne lave focus-peak finten. Men har man tiden så er det klart at anbefale.

En helt særlig feature ved Fuji X100s er hybrid søgeren. Man kan skifte mellem optisk søger og en EVF alt efter hvad man har brug for (udover muligheden for live-view via LCD’en bag på skærmen). Personligt er jeg glad for den optiske søger, men da jeg lånte kameraet til min kone synes hun at den var vanvittig irriterende. Et skift over til EVF’en gjorde det til et meget bedre kamera for hende. Så det er nok et spørgsmål om personlig smag. Men rart at have begge muligheder. Ved macro-foto kan man kun vælge EVF da den optiske søger sidder for langt for objektivet .. men det virker også fint.

Kameraet der bliver væk

Tilbage til min overskrift. Hvorfor er Fuji X100s kameraet der bliver væk? Det er det af flere grunde. For det første er det lille. Ikke helt vildt lille, men af et kamera med APS-C sensor er det til at have i en stor lomme. De fleste af mine jakker og frakker kan bære det uden problemer. Og allerede der er en forskel fra mit spejlrefleks. For jeg kan have det med uden at slæbe på en taske. Så jeg har det med. Altid. Hele tiden.

#selfie

#selfie

Den anden grund til at det bliver væk har jeg ikke omtalt før i denne anmeldelse. Nemlig lukkeren. Der er en lille blad-lukker i kameraet, som gør at det er stille. Meget meget stille. Nærmest lydløst. Så man kan tage billeder i situationer hvor man ikke kunne tage billeder før. Har man f.eks. børn (som jeg har) så er det en stor fordel at man kan fotografere dem uden at de bliver overbevidste. Interesserer man sig for gadefotografi så kan det være en fordel. Eller fotograferer man bare i situationer hvor lukkerens KLIK er et problem, så vil man opleve at X100S nærmest forsvinder.

Og sidst, men ikke mindst, så har det her kamera en evne til at blive en forlængelse af ens arm. At det bare er der, og man ikke tænker over alle de små mærkelige quirks længere. For det er ikke noget perfekt kamera. På nogen måde. Man skal lære det at kende, og sætte sig ind i hvad det virkelig kan. Men når man så har det, så har man et virkelig dejligt lille kamera mellem hænderne.

Er Fuji X100s et kamera for alle? Nej – det er det ikke. Først og fremmest er der objektivet. Det er 23mm – svarende til 35mm. Det er virkelig meget vidvinkel (se evt. vores podcast om brændvidde for en snak om det), men det er også en fordel. For 35 mm er perfekt til stemningsbilleder, reportage og meget andet. Man lærer hurtigt at gå tættere på. Men er ens fotografiske ambition at fotografere superligafodbold eller havørne så skal man nok ikke vælge X100s som kamera.

Og det er ikke noget billigt kamera. Til 8000 kr. så er det ikke noget man køber kun for sjov. Det er i sidste ende kameraets store udfordring. At det simpelthen er for dyrt i forhold til begrænsningerne. Jeg kan tillade mig at have det som et supplement til, og ikke en erstatning for, mit spejlrefleks. Og som kamera #2 er det sgu dyrt. Men det er også virkelig dejligt.