Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fotowalk – Aalborg havnefront

9. maj kl. 17:30 - 20:30

Nytænkning og nybyggerier har præget Aalborg og havnefronten i Aalborg de seneste år. Bl.a. har Utzon Center, Musikkens Hus og Aalborg Havnebad været med til at give Aalborg en helt ny  fantastisk skyline, og på denne fotowalk er det oplagt at stille skarpt på både nyt og gammelt.

På sidelinjen er der fra start til slut to professionelle fotografer, som du kan spørge til råds, og fotowalk’en begynder ved Hos Henius i Slotsgade. Her står den på et stykke smørrebrød med frisklavet rødspættefilet af friskfanget fisk fra morgenens auktion i Hirtshals samt friskpillede rejer og en øl eller vand.

Efter maden viser Ann Malmgren og Adam Bindslev fra fotografikurser.dk vej ud på ruten, og så er alle muligheder åbne. Måske bliver du inspireret til at fotografere i nærheden af Utzon Center, hvor arkitektur, design, kunst og formidling mødes i dét værk, som blev den verdenskendte arkitekt Jørn Utzons sidste. Måske bliver du inspireret af den historie, der ligger i, at Nordkraft i mange år forsynede aalborgenserne med elektricitet, og at stedet i dag er ombygget til et af Europas største og mest imponerende kultur- og aktivitetshuse. Eller måske tiltrækkes du af det scenarie, der udspiller sig langs kajkanten, når ”den blå time” indfinder sig, og lyset ofte er helt særligt.

Detaljer

Dato:
9. maj
Tidspunkt:
17:30 - 20:30
Begivenhed Kategori:
Hjemmeside:
http://www.klubnordjyske.dk/oplevelser/events/fotowalk-i-aalborg-09-05-17

Sted

Hos Henius
Slotsgade 33
Aalborg, Danmark
+ Google Map

Arrangør

Klub Nordjyske
Hjemmeside:
http://www.klubnordjyske.dk