Boganmeldelse – Dan Winters: Road to Seeing

Hey – bøgerne er tilbage. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ligefrem har oversvømmet fotografikurser.dk her, men det er en af de ting, som jeg gerne vil gøre noget ved i 2015. For bøger er vigtige, og der er utrolig mange gode bøger som vi ikke har skrevet om her endnu. Så hvorfor ikke starte med en af de virkelig tunge.

Dan Winters “Road to Seeing” udkom i 2014, og har i perioder været svær at skaffe. Lige nu har både Amazon og Saxo den på lager, men lige pludselig er den udsolgt – så er du advaret. For den fysiske bog er imponerende, og helt sikkert ikke særlig billig at producere. Vi taler 700 sider og 2,5 kg. Flot indbundet og ganske enkelt lækkert lavet. Man kan også få Road to Seeing som e-bog, men selvom jeg er temmelig glad for digitale medier, så er det bare ikke det samme når vi taler om en bog som denne her. Her har det fysiske objekt betydning.

2412 gram!

2412 gram!

En rejse

Det er en bog som er svær at beskrive. For den er en masse forskellige ting samlet i en. Det er både noget af det mest positive og mest negative jeg kan sige om den. Det her er en bog, som Dan Winthers har skrevet efter sit eget velbefindende. Det er en rejse ind i fotografiet, ind i Dan Winthers måde at arbejde på, ind i hans liv og de ting han interesserer sig for. Det handler både om karriere og personlige projekter. Om inspiration, om bier, om biler og en masse andet.

Bogen er inddelt i fire overordnede dele:

  • En selvbiografisk del
  • Gennemgang af professionelle opgaver
  • Et lille afsnit om billeder uden kamera
  • Om personlige projekter

Hænger de fire dele sammen? Næ. Egentlig ikke. Der er dog en gennemgående linje i det. Nemlig Dan Winters. Hans stemme, hans måde at se på – og så hans billeder som i sig selv er hele bogen værd.

Selvbiografi

DSC07038Det er svært ikke at sammenligne bogen i nogen grad med Heislers 50 Portraits. Begge bøger af store nutidige fotografer. Begge med gennemgang af professionelle portrætter af kendte. Endda har de begge to fotograferet Denzel Washington. Men tonen i bøgerne er uendeligt forskellige. Heisler er en gammeldags gentleman. Han er ydmyg. Han har en usikkerhed som slår igennem, og som jeg virkelig holdt af da jeg læste bogen. Dan Winters virker ikke som om han har samme usikkerhed. Han giver i hvert tilfælde ikke udtryk for den. Han er en mand, som har selvtilliden i orden, og bogen skæmmes visse steder af lidt meget selvtilfredshed. Det kan godt være det bare er mig som er lovligt nordeuropæisk, men jeg synes det er svært at ignorere.

På den anden side så har Dan Winters billederne til at bevise det. Hans personlige og professionelle arbejde er frygtindgydende og imponerende. Så kan jeg godt leve med lidt selvtilfredshed. Men altså … det irriterer mig stadig.

Projekter og opgaver

Der hvor bogen virkelig slår igennem er når Dan Winters begynder at tale om sine projekter. Her er grundige beskrivelser af nogle af hans photo essays, og detaljerede gennemgange af processerne omkring de forskellige portrætprojekter som han har lavet. Ikke på et teknisk niveau (jeg tror stort set ikke kamerateknik omtales en eneste gang på de 700 sider), men på et planlægnings og psykologisk aspekt bliver det beskrevet. Det er fascinerende og meget lærerigt.

For mig bliver det dog de personlige projekter der virkelig slår igennem. Hans serie af sønnen Dylan er fantastisk. Det er inspirerende og spændende. Det er underspillet og elegant samtidig med at det er brutalt og meget meget direkte. Ingen forskønnelser her, men virkelig godt fotografi. Det er den slags fotografier jeg ser på og tænker, at enten tager jeg mig alvorligt sammen og tager mere interessante billeder, eller også så sælger jeg mit kamera, og begynder at brodere istedet.

En mentor … af en art

DSC07036Bogen slutter med et længere afsnit om gadefotografi. Ikke så meget om Dan Winters proces. Her skifter han pludselig perspektiv og skriver om gadefotografiet fra midten af 1800-tallet til i dag med en gennemgang af de store mestre. Kapitlet kan godt virke lidt påklistret, og har en helt anden tone end resten af bogen, men det er inspirerende og virker som noget Dan Winters virkelig gerne vil fortælle os om.

Så hvad er det her for en bog? Mange andre anmeldelser har kaldt det en mentor, og jeg kan godt følge det. Det er en fotograf der åbner op for sin verden, og fortæller os alt det han gerne vil fortælle. Vi får ikke svar på det hele. Vi får ikke svar på tekniske spørgsmål. Vi får ikke historier om de gange, hvor det gik galt. Vi møder ikke en mand der siger: “Jeg har haft det ligesom dig”. Vi møder en mand som ved han er god, og som gerne vil fortælle om det. Sådan kan en mentor også være. Dan Winters aer os ikke med hårene hele tiden, men han lukker os ind, og det skal vi være taknemmelige for.

Road to Seeing er en bog jeg helt sikkert vil vende tilbage til. For at læse enkelte afsnit, studere fotografier og bare bladre igennem for at nyde den.

Se Dan Winthers fotografier på hans website

– Adam

Kommentarer (Google+)

Powered by Google+ Comments