Boganmeldelse – Jay Maisel: Light Gesture Color

Jay Maisel har arbejdet som fotograf siden 1954, og han har i sin karriere lavet alle mulige former for fotografier. Til reklame, til blade og magasiner, til virksomheder og er han er måske mest kendt for sit cover til Miles Davis “Kind of Blue”. Han har også lavet en masse gadefotografi – især i de senere år. Det er de billeder vi ser i denne bog.

10873495_895105327175931_1794321963259367939_oDet her er en svær bog at forklare, men jeg skal prøve alligevel. Den starter med 7 sider, hvor Jay Maisel forklarer de tre bærende grundbegreber i bogen – lys, gestus og farve. Lys og farve kan vi som fotografer hurtigt forstå. Gestus (Gesture) er sværere. Det er et godt ord, som i sin oprindelige betydning betyder: “bevægelse, som udføres m. (over)kroppen, hovedet, ansigtsmuskler ell. (nu især:) m. arme og hænder, og som giver udtryk for en (ikke udtalt) følelse ell.mening ell. (uvilkaarligt) ledsager talen for at understregeell. yderligere tydeliggøre det sagte;” (Ordbog over det danske sprog). Men det er ikke kun det Jay Maisel mener når han skriver “gesture”. Det er noget mere og noget dybere.

Det kunne næsten erstattes med “expression” / “udtryk”, men det ville være mindre stærkt. Mindre mystisk.

I bogen defineres “gesture” som: “Gesture is the expression that is at the very heart of everything we shoot.” Det betyder også at det ikke kun er mennesker der kan have en gestus. Det er alting. Det er motivets forholden sig til billedfladen, beskueren og de andre elementer i billedet.

Pointen for Jay Maisel er, at vi som fotografer ikke skal nøjes. Vi skal blive ved med at grave indtil vi kommer til kernen af motivet. Vi skal insistere. Om vi kalder det gestus eller udtryk eller noget helt tredje er uden betydning. Bare vi forstår meningen.

En mentor-bog

Sådan starter det i “Light Gesture Color”. Og sådan fortsætter det. Resten af bogen består af en højreside med et billede, og en venstreside med en ledsagende tekst der siger noget om billedet. Nogen gange kort, nogen gange langt. Nogen af de små tekster tager form af et råd, eller en ordre i nogen tilfælde, andre er reflektioner over billedet, situationen det er taget i og hvad der ellers falder Jay Maisel ind.

Eksempelvis dette – Bad Light at Noon 5 (ledsaget af billedet “Adobe House, Santa Fe):

I had photographed this house many times but always with morning light og sunset light, as I was teaching all day.

One time though, I came back at noon to pick something up, and ran into this noon “bad” light.

When light comes through an irregular or striped surface, it’s both the light and the shadow that reveal the form.

Det var det. Det var hele teksten til det billede. Og sådan er denne her bog. Det er små punktnedslag og tanker, uden at der nødvendigvis er nogen progression eller sammenhæng.

Når man læser bogen føles det mest af alt som at sidde sammen med Jay Maisel og bladre gennem fotografier, og så lytte til ham fortælle det som lige falder ham ind når han ser billederne. Det er en udpræget mentor-bog. Men på en helt anden måde end den meget grundige Road to Seeing, eller den meget metodiske The Passionate Photographer. Det er løse causerier om fotografi. En vej ind i Jay Maisels måde at fotografere på. Hans måde at tænke på.

Her er endnu et kort eksempel (ledsaget af fotografiet Power Lines”)

Something New

Now I’m driving into the light, trying to avoid the sun itself and yet see what the sun is doing. Telephone poles are black and backlit this time, but the telephone lines are lyrical and gleaming.

Somebody asked, “How did you light that?”

I’m not that good.

It’s there.

Jeg læste bogen på en aften, men er ikke færdig med den. Det er sådan en bog man tager ud af reolen og bladrer rundt i. Lader sig inspirere af. Det er en bog som man enten vil elske eller den vil efterlade en helt kold. Det er på ingen måde en så monumental bedrift som The Road to Seeing, der er dens oplagte nutidige sammenligningsgrundlag. Men den er inspirerende, og den er ofte endda morsom. Den minder på mange måder om den improvisationsjazz som Jay Maisel ofte bliver forbundet med (jeg hørte faktisk Kind of Blue mens jeg læste den). Og jeg tror på, at den kan ændre den måde man fotograferer på. Man kan få nye vaner af den. Se på nye måder.

Videopræsentation af bogen fra Jay Maisel

Kommentarer (Google+)

Powered by Google+ Comments