Boganmeldelse – Kevin Kubota’s Lighting Notebook

Sjældent har jeg haft det så dobbelt med en bog som jeg har med Kevin Kubotas Lighting Notebook. Men i sidste ende må jeg overgive mig, og indrømme at jeg virkelig ikke kan lide den.

kevin_forsideDe fleste af boganmeldelserne her på sitet har i den sidste tid været det jeg kalder “mentor-bøger”. Sådan nogle bøger, hvor en erfaren fotograf fører os ind i deres verden, og fortæller om sin proces. Jeg har været begejstret for Greg Heisler, Dan Winters, Steve Simon og Jay Maisel. De har, hver på deres måder, lavet bøger som vil blive taget ud af reolen igen og igen. Ikke tekniske bøger, men bøger der handler om processen og tankerne bag det at fotografere.

Den slags bøger udgør ikke størstedelen af de fotobøger som bliver udgivet. Størstedelen af fotobøgerne er langt mere praktiske “how-to” bøger om hvordan man indstiller kameraet, fotograferer i særlige fotografiske genrer, eller, som denne bog, sætter lys. Vi kan kalde dem “kursus-bøger”, hvor man lærer fotografer på forskellige niveauer mere om det rent tekniske de skal kunne.

Lighting Notebook

Konceptet bag Kevin Kubota’s Lighting Notebook forklares sådan set i undertitlen: “101 lighting styles and setups for digital photographers”. Det er kort sagt en bog som, efter en indledning om udstyr og basal lyssætning, gennemgår 101 forskellige billeder. Hvert fotografi får et opslag med en beskrivelse, et lys-diagram, et “behind the scenes” foto og en liste over det udstyr som er blevet brugt.

6 SB-900 flashes ... og en Profoto monolight ... så er der lys nok

6 SB-900 flashes, en ringlight og en Profoto monolight … så er der lys nok

Så langt så godt. Det lyder da fint ikke? Det er det sådan set også. Man kan argumentere for, at nogle af opstillingerne er overdrevent simple – der er et par billeder i naturligt lys, hvor det samlede lysdiagram består af et kamera, et motiv og solen. Man kan også mene, at nogle af opstillingerne virker mere som reklame for Nikon end reelt forsøg på at skabe billeder – 6 SB-900 flashes for at skabe et relativt simpelt billede? Mindre kunne måske gøre det? Men alt i alt så er der nogle meget pæne opstillinger, og også et par stykker, hvor man tænker: “det var nu alligevel en god ide”.

Udstyrsmæssigt bruger Kevin Kubota utrolig meget forskelligt. Det kan man enten opfatte som et forsøg på at vise, hvordan forskelligt lysudstyr kan bruges til at løse fotografiske udfordringer – eller man kan opleve det som et ret omfattende reklameshow for alverdens lysudstyr, modifiers, softboxe etc. For den som ønsker at komme igang med lys kan det virke meget overvældende. Man tænker uværgerligt: “har jeg brug for alt det?”. Og svaret er nej. Det har du ikke. Du har forresten heller ikke brug for de actions og presets til Photohop og Lightroom, som Kevin Kubota nævner under hvert eneste billede.

Men det er mindre kritikpunkter. Der er inspiration at hente i bogen. Den er overskueligt opbygget. Så hvorfor kan jeg ikke lide Kevin Kubotas Lighting Notebook? Fordi jeg helt grundlæggende ikke kan lide hans billeder. Jeg kan faktisk SLET ikke lide hans billeder. Jeg kan ikke lide den måde han fremstiller mennesker på. Og det er et problem.

Basalt set … sexistisk

I virkeligheden så burde jeg måske ikke kun rette denne kritik mod Kevin Kubota. For han er bestemt ikke den eneste fotograf som er skyldig. Men det er alligvel sjældent, at jeg sidder tilbage med en så massiv dårlig smag i munden som efter at have læst Lighting Notebook. Simpelthen på grund af motivkredsen og den måde som motiverne er fotograferet på.

En meget stor del alle billederne i bogen forestiller kvinder – enten alene eller som en del af et par. De eneste billeder som kun har mænd på fremstiller tough udseende sportstyper, forretningsfolk eller et rockband.

Lad os starte med sportsfolkene. På side 234 finder vi billedet “Feeling dirty”. Et billede af en sejt udseende overtatoveret mountainbiker der stirrer maskulint og stålsat ud af rammen. Det kan så oplagt sammenlignes med billedet på side 216 med titlen “Surfer girl”, som forestiller en kvindelig surfer i bikini der bliver oversprøjtet med vand. Så er de grundlæggende kønsstereotyper sat på plads.

Ja ja tænker du sikkert. Det er da nemt at finde sådan to eksempler, og det beviser ikke noget. Men det bliver kun værre herefter. Vi tager en række af billeder – I siger bare til når jeg skal stoppe:

  • Side 258 – “Hold it like this” (ja, det hedder det) – forestiller en mand der lærer en kvinde at spille billard og benytter chancen til at kysse hende. Serien fortsætter på side 260 med “Keep Your Eye on the Ball”, hvor parret stadig står ved billiardbordet, men kvinden tydeligvis ikke længere fokuserer på spillet. Serien fortsætter formentlig en sen nattetime på Kanal København.
  • Side 250 – “Girls day out” – to piger i en kollage hvor de shopper, pjatter og prøver tøj fordi de, som bogen beskriver: “obviously love to shop”.
  • Side 222 – “I Spy Love” – en kvinde flirter med seriøs herre i bogbutik, selvom han tydeligvis har mere travlt med at læse. Fortsætter på side 224 med “Meet me in the Romance Section”, hvor hun får hans opmærksomhed. Fordi kvinder kommer sgu ikke i boghandlen for at købe bøger. De kommer der for at score.
  • Side 114 – “Breezy” – fordi enhver ved at kvinder spankulerer rundt i undertøj i kontorlignende miljøer når det er lidt varmt. Bogen beskriver at det faktisk var koldt, med det lykkedes af fjerne gåsehuden med photoshop. Man kunne også have taget lidt mere tøj på.
  • Side 110 – “Boudoir On A Balcony” – igen så har kvinder åbenbart en tendens til at sidde i undertøj de særeste steder.
  • Side 79 – “Lily and Ruby Shopping” – piger elsker altid at shoppe. I alle aldre. Så er det ligegyldigt om de er voksne, eller, som i dette tilfælde, ganske små. Man kan altid få dem til at, og jeg citerer, “dress up in their best shopping outfits”. Jeg anklager Kevin Kubota for ALDRIG at ville have taget det billede af to drenge. Samme tema finder vi på side 192 i billedet “Shop ‘Til You Drop”, hvor det igen er to små piger som shopper. Kevin skriver “Girls just want to have fun – and fun usually means going shopping.” (jeg joker ikke – det skriver han altså).
  • Side 220 – “What was in that drink” – på overfladen et billede af en bartender, men i nederste venstre hjørne sidder søreme en kvinde der nærmest bliver overfaldet bagfra af en frembusende mand.
  • Side 166 – “Bookstore Chic Geek” – en ung pige med store nørdede briller sidder på gulvet i en boghandel i en meget meget kort kjole, og et blik som antyder, at hun ikke kun tænker på bøger. Helt ærligt – det ligner coveret til en pornofilm. Men beviser igen, at kvinder ikke mener det med bøger alvorligt.

Jeg må ikke vise “The Aviator” her i anmeldelsen. Men det har jeg heller ikke lyst til. Jeg vil hellere vise den rigtige Amelia Earhart. Her er hun. Hun er ikke på vej ud for at shoppe!

Det her er kun et udvalg, men der er mange flere. I det hele taget fremstiller billederne i bogen generelt kvinder som enten passive, flirtende eller kun interesseret i at bruge penge. Når der skal fotograferes et par på tandem (side 172), så gæt selv hvem der sidder forrest og styrer. Når et ungt par stikker af i en 50er setting, hvem er det så der går forrest? Og når brudeparret kører væk i “Wild Mustang Love” (side 228), så er ingen sikkert i tvivl om, hvem der sidder bag rattet.

Hver for sig ville disse billeder sikkert ikke have generet mig. Fordi det er stereotyper som man ser overalt. Men når det bliver præsenteret så massivt, så er det svært for mig at ignorere.

Mit hadebillede i bogen er ikke engang taget af Kevin Kubota. Det er på side 276 og hedder “The Aviator”. Det er endda taget af en kvinde, men hun udviser åbenbart ligeså ringe dømmekraft som bogens hovedforfatter. Fotografen fortæller om billedet: “I always been inspired by the story of Amelia Earhart and really enjoy watching movies about it …” Så langt så godt. Amelia Earhart var sej. Hun var en pioneer. Hun er på mange måder et feministisk ikon. Så lad os da hylde hende med et billede af en ung pige i lårkort kjole der laver gadedrengehop med et fly i baggrunden. Begrundelsen: “My idea was to make it look like the girl just landed somewhere new and was very excited about adventures ahead.” Ja – for Amelia Earhart fløj ud i verden for at shoppe!

Det gode ved en bog som Kevin Kubotas Lighting Notebook er, at den husker os på, at teknisk kunnen ikke er nok for at kunne fotografere. At man sagtens, som bogen skriver, kan være “a master of light”, og stadig tage fordomsfulde og sexistiske billeder.

Bite me!

Hvis du er uenig – så giv din mening til kende i kommentarerne herunder. Eller deltag i diskussionen på Facebook (hvor du også kan følge Fotografikurser).

Kommentarer (Google+)

Powered by Google+ Comments