De 12 juletips – #10: Prøv HDR

På den tiende dag i julen fotografikurser mig gav – tre billeder sammen
husk billeddybden
læs manualen
kend objektivet
en fast brændvidde
fem store brag
stå tidligt op
læg dig ned
fjern farverne
og fyld billedrammen helt ud

Ingen fotografiske teknikker deler vandene mere end HDR, og det er måske ikke helt rimeligt. I hvert tilfælde har jeg ikke meget forståelse for automatreaktionen på at “HDR er grimt”. For HDR er mange ting, og det kan bruges både godt og skidt.

En del af modviljen kommer fra fotografiske purister der mener at det er forkert at billedbehandle – sådan over en bred kam. Det er jo sådan set noget sludder. For du kan ikke tage et billede med et digitalkamera uden at det er billedbehandlet. Enten af kameraets indbyggede computer, eller af din RAW-konverter. Der findes ikke “ubehandlet” fotografi.

Når det er sagt så er HDR så næste skridt på vejen. For det er mere billedbehandlet end så meget andet – blandt andet fordi det består af en sammensætning af flere eksponeringer til et samlet billede. Og det er derfor vi gør det.

Hvad er HDR? (den korte udgave)

HDR står for High Dynamic Range og er en betegnelse for en teknik til at udvide kameraets evne til at se lys og skygge. Vores øjne kan opfatte detaljer i det mørkeste mørke, og automatisk “blænde ned” for at kunne se detaljer i højlys. Vores kamera er ikke nær så avanceret og kan ikke opfatte nær så stort spænd i lys. Det afhænger naturligvis af kamera og sensor, men hvor det menneskelige øje har en spændvidde på op mod 24 blændetrin, så kan de fleste sensorer kun opfatte omkring 10.

Det er derfor vi benytter HDR. For ved at tage flere eksponeringer ved flere forskellige eksponeringer, så udvider vi mængden af information som vi kan have i vores billede. Det er derfor vi gør det. Efterfølgende kombinerer vi så de her eksponeringer i et stykke software for at få det lavet om til et samlet fotografi.

hdr-1

Setup og optagelse

Der er flere måder at lave HDR på – det vigtigste er bare at du får 3 billeder eller mere som dækker hele det dynamiske område som du gerne vil dække.

Hvis du har et kamera der kan lave eksponerings-bracketing, så er det rimelig nemt for dig. Især hvis den kan tage 3 eller 5 med spring på 2-3 eksponeringstrin. Det er desværre ikke alle kameraer der kan det, men hvis det kan så har du mulighed for at lave dine billedsæt på en nem måde. Sæt kameraet til bracketing, hold knappen nede, og så skulle du gerne have det antal billeder du har brug for i forskellige eksponeringer.

Hvis ikke du har bracketing som en mulighed har du næsten helt sikkert adgang til eksponeringskompensation. Så kan du tage et billede på f.eks. -4, et på -2, et på 0, et på +2 og et på +4. Så vil du næsten helt sikkert have dækket hele det dynamiske område du har brug for at dække.

Ved begge disse to teknikker er det vigtigt at du har kameraet indstillet til blændeprioritet. Blændeprioritet (Aperture) angives som “A” på drejehjulet på de fleste kameraer (herunder Sony, Nikon, Olympus, Pentax etc.), og som “Av” på Canon (tak til Michael Kjeldsen for den tilføjelse). Så vil kameraet nemlig bruge lukkertiden til at variere eksponeringen. Du vil ikke have variationer i blændetal (og dermed i dybdeskarphed) i dine billeder. Så det variation i lukkertid er absolut at foretrække.

Hvis heller ikke eksponeringskompensation er en mulighed må du gøre det manuelt. Og her skal du variere på lukkertid og ikke blænde (som lige nævnt). Hvis billedet er korrekt eksponeret ved f/8 og 1/250 sekund så vil du skulle bruge følgende indstillinger:

  • -4 = f/8 og 1/4000 sekund
  • -2 = f/8 og 1/1000 sekund
  • 0 = f/8 og 1/250 sekund
  • +2 = f/8 og 1/60 sekund
  • +4 = f/8 og 1/15 sekund

Det er slet ikke sikkert at du har brug for så vidt et spænd, det skal afgøres af billederne. På det mørkeste af dine billeder må der ikke være noget som er helt hvidt – og på det lyseste billede må der ikke være noget som er helt sort. Så har du fanget hele spændvidden i dynamik.

Det er vigtigt at du ikke bevæger kameraet under eksponeringerne. Så hav det altid på stativ for det bedst mulige resultat. Det gør det meget nemmere at få det bedst tænkelige udgangspunkt.

Husk også at bruge en lav ISO. For den efterfølgende behandling, især den teknik der hedder tonemapping, virker meget forstærkende på evt. støj i billedet.

Valg af motiv

Det er ikke alle motiver der egner sig til det her. Først og fremmest er teknikken meningsløs hvis ikke der er store kontraster i billedet. Hvis hele den dynamiske spændvidde kan indeholdes i en eksponering så er det overkill at lave flere. Så kan man evt. vælge at bruge HDR som effekt, men det ændrer ikke grundlæggende ved lys/skygge forholdet i fotografiet.

Dernæst er motiver med hurtig bevægelse ikke særlig egnet – alene på grund af de mange eksponeringer, hvor man ikke vil være i stand til at fryse en bevægelse. Så noget rimelig stillestående.

Sidst, men ikke mindst, er mennesker ikke noget særlig velegnet motiv til HDR behandling. Man skal i hvert tilfælde være opmærksom på, at hudtoner etc. ikke nødvendigvis bliver smukke med det her. Der kan være en effekt i det hvis man gerne vil have et meget “grungy look”. Men som tommelfingerregel er mennesker ikke det bedste til det her.

Men ellers er der masser af motiver. Klassikere er naturligvis solopgange og solnedgange (som vist her), fordi de frembyder en meget stor dynamisk spændvidde. Landskaber er gode. Byer i nattebelysning er gode. Interiører er gode. Forsøg dig frem.

Efterbehandling

Denne her artikel er ikke en komplet “how to” i hvordan man laver HDR. Den er allerede ved at være rigeligt lang i forhold til at den bare skal være et “tip”, men jeg kan ikke tale om HDR uden at tale om efterbehandlingssoftware.

Der er en HDR funktion i Photoshop, men desværre ikke i Photoshop Elements. Så det er en noget dyr løsning, og hvad værre er … det er en ret dårlig løsning. Der findes sikkert folk der mener at HDR i Photoshop er helt fantastisk. Jeg er bare ikke en af dem.

Så vi skal have fat på mere specialiseret software – og der er to gode bud på markedet.

Photomatix

Photomatix er lavet af HDR Soft, og er “grand old man” i forhold til HDR efterbehandling. Det er lige kommet i en version 5, hvor det er blevet endnu mere brugervenligt. Man kan hente det i en 30 dages trial, og med det som udgangspunkt kan man forsøge sig frem.

Man starter Photomatix og vælger så “Load bracketed photos”. Så vælger man sin billedserie og bliver derefter ledt gennem en dialog indtil billederne er lagt sammen og klar til viderebehandling. I den ene side af skærmen har man nogle presets – de leverer gode udgangspunkter for efterbehandlingen. Hvis man vil ændre noget ved dem er der en række sliders som man kan bruge for at “forbedre”. Det bedste man kan gøre i den sammenhæng er at eksperimentere lidt. Find ud af hvor kraftig en effekt man vil have, og læg mærke til hvad der sker når man trykker på de forskellige knapper.

HDR Efex Pro

En andet bud på et efterbehandlingsværktøj er HDR Efex Pro fra Nik Software (nu ejet af Google). Grundfunktionen er den samme, men resultaterne bliver – siger min erfaring mig – lidt anderledes end de gør i Photomatix.

Også her loader man sine 3-5 eksponeringer ind i programmet og lader så det arbejde med dem. Her er også presets, hvor man kan gå igennem en række af “standarder” og se hvad der passer bedst til motivet. Og der er en masse sliders som kan bruges til at ændre på disse. Eksperimenter af hjertets lyst.

Begge programmer kan fåes på prøve. Og det er måske i sidste ende det som er tip #10. Prøv det. Brug de 30 dage til at afprøve en ny teknik, og afgør så med dig selv om det er noget du vil bruge mere tid på.

Husk at du kan følge Fotografikurser.dk på Facebook og Google+, hvor du også kan stille spørgsmål.

Tagged on: , ,