Det bedste sted at vise dine billeder på nettet

For mange er Facebook det eneste sociale medie der findes – og rigtig mange bruger Facebook til at dele billeder. Det gør vi også på Fotografikurser – blandt andet i vores forskellige grupper for kursister, deltagere i fotowalks, og i den åbne gruppe for alle interesserede.

Facebook giver mulighed for at vi kan dele vores billeder, men der er også problemer med tjenesten. Først og fremmest det faktum at Facebook komprimerer dine billeder, og dermed bliver de vist i en dårligere kvalitet end de var da du uploadede dem. Det er jo lidt ærgerligt når man har brug lang tid på at lave dem.

Google+

Et godt alternativ til Facebook når det kommer til billeddeling er Google’s sociale netværk – Google+. Her satser Google på at blive det nye sted for os der tager billeder, gerne vil gemme dem – og gerne vil dele dem med verden.

Først og fremmest er kvaliteten bedre. Her bliver der ikke komprimeret så hårdt og derfor bliver de vist pænere. Der er også nogle flotte præsentationsformater.

Redigering og backup

Når man lægger billeder ind på Google+, så laver systemet selv ting med dem ... f.eks. collager

Når man lægger billeder ind på Google+, så laver systemet selv ting med dem … f.eks. collager

Udover de flottere muligheder for at få billederne vist kommer Google+ også med nogle ret smarte funktioner, som der ikke er mange af de andre tjenester der kan konkurrere med. I september lancerede Google en indbygget editor – så nu kan du redigere dine billeder direkte i Google+ med funktioner fra Snapseed. (læs om funktionerne her)

Og så er Google+ også blevet stedet du kan lave backup af dine billeder. Hvis du kan nøjes med en opløsning på 2048 px i bredden – så kan du lave backup af ligeså mange billeder du vil uden at det koster dig en krone. Det tager lidt tid at uploade dem, men det kan lade sig gøre. Så har du dem liggende i mapper som kun du har adgang til – og herfra kan du så dele med dem du ønsker at dele med.

Google+ har endda indbygget funktionen “auto-awesome”, hvor dine billeder bliver analyseret og der bliver lavet automatiske forbedringer. F.eks. kan Google sammensætte en serie af billeder til en lille animation, til en kollage eller et panorama.

Kom bare ind

Hvis du har en Gmail eller en Youtube-konto så har du allerede Google+ – eller du er i hvert tilfælde tæt på. Så kom ind og vær med på http://plus.google.com/

Herunder finder du et par links til nogen du kan putte i dine cirkler – eller steder du kan vær:

Vi ses derinde