Fotografikurser.dk – vores filosofi


Ann Malmgren og Adam Bindslev - fotograferne bag fotografikurser.dk

Ann Malmgren og Adam Bindslev – fotograferne bag fotografikurser.dk

Hos fotografikurser.dk handler kurserne ikke kun om teknik – det handler om de billeder vi tager. Når du tager et godt billede er der ingen der bekymrer sig om du tog det med et dyrt kamera, med en mobiltelefon og om du brugte AUTO da du tog det. Det er resultatet der tæller – og resultatet handler om meget mere end ren teknik.

På vores kurser lærer du både teknikken – men du lærer også noget om hvordan du fotograferer. Om at være i flow. Om komposition. Om motiver. Om at være i kontakt med sin model. Om at se lyset. Og en masse andet. På Fotografisk Grundkursus lærer vi dig om eksponering, blænde og lukkerhastighed – men vi gør det fordi det gør det nemmere for dig at få et godt resultat. Vi vil gerne gøre dig til en bevidst fotograf. En fotograf der stoler mere på din egen dømmekraft end på det software som sidder i dit kamera. Så du lærer dit kamera at kende, men du lærer det ikke bare for teknikkens skyld. Du lærer det fordi du skal bruge det til noget.

Vi er ikke nørder. Vi interesserer os ikke for kameraer bare for teknikkens skyld. Vi interesserer os for kameraer fordi de sætter os i stand til at fortælle historier gennem fotografi. Fordi vi bliver i stand til at gengive følelser, stemninger og skønhed. Fordi vi bliver i stand til at videregive vores glæde ved verden til andre.

Det er det som er kernen i vores filosofi. Fotografikurser er ikke en teknisk skole. Det er et sted hvor du lærer om at fotografere – og hvor vi tænker mindst ligeså meget på det som kameraet peger på, som kameraet og dets betjening.