Vissen Vinter – fotoweekend ved havet fra fredag aften d. 3 til sø. d. 5 November

Dette fotokursus handler bla. om at fotografere visne planter og afblomstrings skønhed. Vi kommer til at beskæftige os med fotografisk formsprog og skal se blomster og planter fra en helt ny indfaldsvinkel end vi er vant til på blomsterfotokurserne. Vi ser på komposition, grafiske virkemidler, flader, kontur, struktur, kontrast og toneomfang. Og vi skal se på mulighederne for hvordan man kan indrette et lille blomster og plante fotoatelier i naturligt lys i vintermånederne.

Vi starter fredag aften d. 3 november kl 20 og slutter søndag den 5. November kl 15.

Indtil den 30 September har vi en early bird på 400 kr på dette kursus ( normal pris: 2350 kr incl. moms)

Der er plads til ca. 8  deltagere - så du er sikker på at kunne få individuel sparring og masser af mulighed for at arbejde med dine egne vinkler og stil.

Forudsætninger: Alle kan deltage uanset hvilket niveau du fotograferer på. Du skal bare have lyst til at fotografere.

Du vil blive undervist af Ann Malmgren der har 40 års virke bag sig som professionel fagfotograf. Og hendes største passion er blomsterfotografiet.

tre-blade-til-vissen-vinter-kursus-IMG_7687

Indhold

Velkommen til en fotoweekend, hvor vi dykker ned i de visne blomster og planters univers. Det kommer til at handle om poesi, farver og skønhed - og at finde blomsternes udtryk, fange lyset og arbejde med kompositionerne og kameraets muligheder for at kunne skabe de mest fantastiske blomsterfotografier.

  • Du kommer til at arbejde med form og udtryk i forhold til den fotografiske verden
  • Vi ser på komposition, grafiske virkemidler, flader, kontur, struktur, kontrast og toneomfang.
  • Vi gennemgår mulighederne for indretning af atelier i dagslys i vintermånederne
  • Vi arbejder med lys, komposition, optagelse og den arbejdsproces der ligger i fotografiet
  • Vi beskæftiger os med hvordan man måler lys under vanskelige forhold
  • Du får individuel sparring og feedback på dine billeder hvis du ønsker det
  • Vi bor direkte ud til havet med uendelige horisont, klart vand, hvid strand og højt til himlen.
  • Der er undervisning i fotografens atelier. Vi skal også i gartnerens store drivhuse og fotografere.
  • Du får masser af tips og tricks til at tage bedre blomsterbilleder
  • Det her er din mulighed for et kursus med selvforkælelse i dejlige omgivelser i naturen, et atelier ved havet, sund mad hver dag og evt. mulighed for gratis overnatning med havudsigt.

Forudsætninger:

Der er ingen forudsætninger for at deltage, men vi forventer dog, at du medbringer:

  • Et digitalt kamera og objektiver
    - hvis du gerne vil meget tæt på planterne, så medbring gerne et makro objektiv
  • Et stativ til kameraet.
  • Friske batterier, oplader og hukommelseskort
  • En bærbar computer + et billedbehandlings program på computeren du selv kan betjene. Bemærk: der er ikke undervisning i redigering.
  • Dette er ikke et kamera grundkursus, så det vil være en god idé at du selv kan betjene dit kamera.

Kommer du med mindre end det anbefalede udstyr, må du forvente, at dit udbytte står i forhold til dette. Kontakt os evt. hvis du har nogen spørgsmål til dit udstyr.

Underviser

Underviseren bag dette kursus er en af Danmarks bedste blomsterfotografer. Fotograf Ann Malmgren har en lang og vidtfavnende professionel karriere i bagagen – og har leveret fotos til et hav af danske og udenlandske aviser, magasiner og hjemmesider – herunder Haveselskabets magasin " Haven" og verdens absolut førende trend forecasting magasin  ‘Bloom’ v/ Li Edelkoort.com

Desuden er Ann en erfaren og begejstret underviser der kan få dig til at se muligheder i samspillet imellem dig, dit kamera og det du fotograferer på en ny, anderledes og inspirerende måde.

Sanderumgaard-krussedulle-hegn-til-vissen-vinter-_MG_1666

Forplejning, overnatning og sted

Start: Fredag d. 3. November kl 20:00 ( du kan ankomme fredag aften efter kl 19:00)

Slut: Søndag d. 5. November kl 15:00

Sted: Bønnerup Strand / Djursland. Vi formidler gerne kørsel med andre kursister hvis det er muligt.

Mad: Maden betaler du for ved ankomst. Vi regner med at det ca. beløber sig til ca 440 kr. Maden er planlagt og indkøbt på forhånd og vi laver det sammen og spiser i fællesskab.

Overnatning: Du kan evt. overnatte gratis på stedet. Enten i medbragt telt eller campingvogn. Eller du kan være heldig at tilmelde dig så tidligt, at du måske kan få en af de gratis pladser på den blandede sovesal med havudsigt. ( begrænset antal.) Håndklæder, dyne og sengetøj kan lejes eller medbringes.

Alternativt henviser vi til den lokale B&B - den ligger 50 meter nede af gaden: http://cafebedbreakfast.dk/home/kontakt ( hils og sig at du skal på kursus hos mig)

Se flere billeder og læs om andre kursisters oplevelser i brochuren her: https://issuu.com/annmalmgren/docs/blomsterfotografering_issuu_ok

Ønsker du dig dette kursus i gave eller som efteruddannelse i dit firma er det også muligt. Send mig en mail hvis du har spørgsmål vedr. dette.

Du kan tilmelde dig nyhedsmailen http://eepurl.com/bUbAnD fra blomsterfotografering.dk  hvor du som tak for tilmeldingen, får et link til vores gratis 18 siders online brochure om: Tips og Tricks til Blomsterfotografering.

Der er ledige pladser på kurset så længe betalings linket herunder åbent.

Normal pris: 2350 kr incl moms

Pris i September:  1950 kr incl moms. Indtil den 30 September 2017 har vi en early bird på 400 kr på dette kursus ( normal pris: 2350 kr)

p.t. er der 3 pladser ledige.

Price: DKK1,950.00

Loading Updating cart...