Lightroom Lørdag – 1. april 2017 – København

project365_005-Et fotografi er først rigtig færdigt når du har redigeret det. Det er den sidste ingrediens som adskiller begynderen fra den øvede. Hvis du har lyst til at blive bedre til at redigere dine billeder - så er Lightroom Lørdag et kursus for dig. I løbet af en dag bliver du sat ind i de basale moduler i Lightroom, og lærer alle de grundlæggende funktioner at kende.

Med Adobe Photoshop Lightroom har du et program der sætter dig i stand til at løfte dit fotografi til det næste niveau. Her får du et værktøj som både hjælper dig med at organisere dine billeder, som giver dig et komplet RAW-workflow og som gør dig i stand til at lave størstedelen af de korrektioner og efterbehandlinger som du har brug for. Lightroom bliver brugt af professionelle fotografer verden over - og det er der en grund til.

Kurset henvender sig både til dig der har snuset til Lightroom tidligere, men aldrig rigtig er kommet igang, og til dig som aldrig har prøvet det før. Vi starter fra bunden og gennemgår programmet funktion for funktion - i en vekselvirkning mellem praktiske øvelser, arbejde med egne materialer og demonstrationer fra underviseren.

Du lærer

  • At importere dine billeder
  • Om fordelene ved at bruge RAW
  • Grundlæggende billedredigering i Lightroom
  • Rettelse af lys / skygge
  • Hvidbalance
  • Farver og sort-hvid konvertering
  • Beskæring og formater
  • Let retouchering
  • Perspektiv / objektivkorrektion
  • Færdigbehandling og effekter
  • Eksport af billeder
  • Sortering, tagging og organisering af dit billedbibliotek

For at deltage på kurset skal du have en computer med Lightroom CC, 6, 5 eller 4 installeret. Hvis ikke du har købt programmet kan du hente en 30 dages gratis prøveversion som du kan bruge på kurset - så kan du afgøre om det er noget for dig.

Udover computeren  med Lightroom installeret vil det være godt hvis du har nogle af dine egne billeder med. Men du får også udleveret en USB-stick på kurset med vores "test-billeder" som du kan arbejde med i de mange øvelser igennem dagen.

Hvis du har spørgsmål til kurset er du velkommen til at kontakte underviser Adam Bindslev på ab@semiosis.dk

Kurset foregår hos Hvide Hus i Valby 9 til 16 den 1 april 2017

Hvide Hus
Valbygårdsvej 64A (inde i baggården)
2500 Valby

Der er mulighed for gratis parkering. Der er god adgang til offentlig transport omkring kursuslokalerne.

Der er mulighed for at spise medbragt mad - og der vil også være en pause, hvor man evt. kan hente mad. Der er kaffe, te og vand under hele kurset.

 

Price: DKK950.00

Loading Updating cart...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *