Fotografisk Coaching

Fotografisk coaching der beriger og kan få dig videre i dit fotografiske liv. Gennem en seriøs fotografisk coaching hos Ann Malmgren kan du få personlig sparring der kan hjælpe dig på vej som fotograf og opleve en helt unik mulighed for at blive set og mødt i dit fotografiske udtryk og virke. Ann Malmgren er uddannet fagfotograf, uddannet coach og voksenunderviser og har et langt liv bag sig som selvstændig freelance fotograf på fuld tid. Du kan se hendes hjemmeside her.

Fotografisk coaching er til alle der fotograferer, uanset niveau.

Det kan være du har et personligt fotoprojekt som du gerne vil have mere retning på, eller du drømmer om at gøre fotografi til en del af din levevej. Det kan også være du føler at du er gået i stå i din fotografiske udvikling, og / eller at du har brug for et skub i en ny retning. Indholdet af den fotografiske coaching bliver aftalt individuelt mellem dig og Ann Malmgren, og den kan indeholde mange forskellige ting, her er et par eksempler:

  • Coaching omkring din udvikling som fotograf
  • Coaching omkring manglende inspiration / kreativitet
  • Gennemgang af dine billeder med ærlig og konstruktiv feedback
  • Råd til efterbehandling
  • Lær at se
  • Rådgivning omkring motiver, komposition, lys
  • Rådgivning omkring portrætter og menneskefotografi - kompositorisk og psykologisk
  • Den professionelle fotografs erfaring - hvordan gør du?
  • Gennemgang og udvælgelse af billeder til portefølge
  • Rådgivning omkring udstillinger
  • Rådgivning omkring anskaffelse af udstyr
  • Rådgivning omkring din synlighed

Den første coachingsession foregår efter aftale i Århus eller København. Hvis du er begrænset af geografi etc. så kan de efterfølgende sessions evt. foregå over Skype eller Google Hangout. Dog foretrækkes det personlige møde. Du køber coach-tid på 4 sessions af gangen a 950 kr incl moms. Første gang må forventes en dobbeltsession på 2 –2,5 timer. Derefter ca. 1 –1,5 time pr session. Hver session aftales individuelt med Ann i forhold til tid og sted, emner for samtalen og hvilke problematikker, billeder, etc. der skal tages udgangspunkt i. Hvis samtalen drejer sig om konkrete fotografier sendes de til Ann i forvejen så hun er forberedt på at give en dybdegående feedback. Køb dit klippekort her. Indenfor 24 timer vil du få en mail / opringning fra Ann hvorefter vi aftaler tid og sted for første session.

Price: DKK3,800.00

Loading Updating cart...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *