Fotoweekend i Mols Bjerge – Fre. aften d. 22. – 24. september 2017 – Macro, mærkeligt lys og hemmelige verdener

Det er efterhånden en fast tradition for fotografikurser, at vi i efteråret holder en fotoweekend i Nationalpark Mols Bjerge - med overnatning i det legendariske Mols Laboratorium. Og det gør vi igen i 2017.

Det er også en tradition, at temaet for weekenden skifter fra år til år. Og i år er temaet - macro, mærkeligt lys og hemmelige verdener. Så vi skal helt ned i detaljerne og ud i de fotografiske ekstremer. Her får du mulighed for at blive undervist teknik og praksis omkring macrofotografi, lyssætning og opstillinger i miniformater - kombineret med konkrete opgaver ude i naturen eller inde i studierne på Mols Laboratoriet.

Weekend i Mols Bjerge er for alle med en interesse i fotografi og natur. Udover de fastlagte opgaver vil du også få mulighed for at gå på opdagelse i den smukke natur, fotografere storslåede morgenstunder og smukke aftener, og naturligvis nyde samværet med de mange fotografer der deler din interesse.

Vi har sagt det før - og vi vil sige det igen - det her vil du altså ikke gå glip af!

Programmet er stadig under udarbejdelse - følg med her på siden efterhånden som der kommer flere detaljer på.

Det praktiske

Det hele foregår, som de forrige år, på Mols Laboratoriet som ligger ude i Mols Bjerge. Her vil vi bo, undervise, fotografere, spise og nyde naturen. Det er et af de smukkeste steder vi kender - og vi er utrolig glade for igen i år at have muligheden. Som noget nyt garanterer vi, at der maksimalt er to på hvert værelse - og vi giver mulighed for, at du kan betale ekstra for at få enkeltværelse (kontakt os angående enkeltværelse).

Det får du:

  • Overnatning i dobbeltværelse (du kan medbringe sengetøj eller leje) - hvis du ønsker at overnatte i enkeltværelse koster det 750 dkk ekstra. Kontakt os for at høre om der er plads (de fordeles efter først-til-mølle princippet).
  • Undervisning og feedback fra to professionelle fotografer
  • Materialer til løsning af opgaver
  • Inspirerende foredrag
  • Samvær og fællesskab med andre der deler din interesse
  • Danmarks flotteste nationalpark

Ankomst fredag den 22. september kl. 17:00 - og vi slutter igen 48 timer senere søndag kl. 17.00

Mad til alle måltider betales separat til kokken ved ankomst - drikkevarer kan købes på stedet

Alle henvendelser vedr. dette kursus skal ske til os på  fotografikurser.dk - Molslab kan ikke svare på spørgsmål ang. dette.

Det økonomiske (altså prisen)

Du får det hele for 2450 dkk + udgifter til mad (ca 600 dkk som betales ved ankomst). 

Det vil du altså ikke gå glip af.

Price: DKK2,450.00

Loading Updating cart...